|
0-6-års-området |
|
Udgivelse af materialer til daginstitutionsområdet er et af Dafolo Forlags redaktionsområder i kraftig vækst. I takt med det politiske fokus på den pædagogiske praksis som afgørende for børns udvikling og læring er krav som evaluering, dokumentation og sprogvurdering blevet en del af hverdagen i landets daginstitutioner. Dafolo Forlags mangeårige erfaring fra skoleområdet med kobling af teori og lovkrav med den pædagogiske praksis giver os stærke kompetencer inden for udgivelse af bøger og materialer til 0-6-årsområdet.
Vi arbejder sammen med dygtige praktikere, forfattere, eksterne redaktører og andre ressourcepersoner og udvikler løbende nye produkter, hvor evidens og anvendelighed går hånd i hånd. Samtidig henter vi inspiration og viden om pædagogisk udvikling fra samarbejdspartnere i både ind- og udland.
Vi lægger vægt på, at det faglige indhold i vores udgivelser i stort omfang præsenteres i form af konkrete redskaber, der med det samme kan anvendes og skabe værdi. Eksempler på sådanne redskaber er årshjul, skabeloner, arbejdsark, tjeklister, evalueringsark eller lege- og læringsaktiviteter. |