Udgifterne til specialundervisningen er igen på dagsordenen. En ny undersøgelse har nemlig vist, at helt op mod en tredjedel af folkeskolens samlede udgifter går til de 84.000 elever, der modtager specialpædagogisk bistand. Rapporten fra denne undersøgelse anbefaler, af de elever, der er i særlige specialpædagogiske tilbud, skal kunne rummes i den almindelige folkeskole. Ressourcerne skal således bruges til at gøre den almindelige klasse mere inkluderende og undervisningen mere differentieret. Læs mere om undersøgelsen her. I Berlingske Tidende giver professor Niels Egelund fra DPU, Aarhus Universitet, torsdag den 3. juni udtryk for, at lærerne i den almindelige folkeskole skal være bedre rustet til at give den rigtige støtte: ”Skal vi kunne inkludere flere elever i folkeskolen, kræver det mere fokus på efteruddannelse af lærerne, flere lærere med specialpædagogiske kompetencer og muligheden for at give ti til femten støttetimer frem for de seks timer, eleverne får nu i den almindelige undervisning.” (fra artiklen ”Vi skal lære af Sverige og Finland”)
Også Dorte Lange, der er formand for Lærerforeningens skole- og uddannelsespolitiske udvalg, peger på lærernes kompetencer: ”Flere lærere med specialpædagogiske kvalifikationer vil betyde bedre specialundervisning inden for den nuværende økonomiske ramme.” (fra artiklen ”DLF: national investeringsplan for specialundervisning” – læs den her. Dafolo har udgivet en række materialer, der kan inspirere, udfordre, afklare og skabe debat inden for det specialpædagogiske område.
Det gælder fx serien Specialpædagogik i tiden, der sætter fokus på specialpædagogikkens vilkår og søger at afspejle de til enhver tid givne specialpædagogiske teorier og deres udmøntning i praksis. Specialpædagogik i tiden sætter spørgsmålstegn ved normaliteten og udfordrer vores normalitetstænkning. Serien henvender sig til lærere i grundskolen og i efter- og videreuddannelser samt til lærerstuderende i det nye linjefag specialpædagogik. |
