Præjournalisering

- med 2D-stregkoder og ESDH-integration

Alle borgervendte indberetningsløsninger i Borgeronline® indeholder 2D-stregkoder. Det åbner mulighed for, at Borgerservice kan høste digitaliseringsgevinster - også selvom borgeren vælger at aflevere eller indsende en ansøgning på papir.

Når ansøgningen udfyldes på skærmen via kommunens hjemmeside, gemmes de indtastede data samt formularens navn i en stregkode. Ved modtagelse i Borgerservice scannes stregkoden, og de indtastede informationer indlæses automatisk og kan danne baggrund for sagsoprettelsen – præcis som, hvis ansøgningen havde været indsendt via Internettet med digital signatur. Det betyder, at alle de indberetninger, der indkommer på papir, hurtigt og enkelt kan sagsoprettes, og det bringer værdi og tidsbesparelse til en af dagligdagens rutineopgaver.

Integreres Borgeronline® med kommunens ESDH-system er der mulighed for, at præjournaliseringen kan foregå automatisk. En opgave, der i gennemsnit tager 4 minutter pr. sag ved manuel behandling. Vi har blandt andet udviklet integrationsløsninger til Acadre, e-Doc og Captia.

Målet med indførelse af NemID er at øge antallet af digitale henvendelser fra borgerne. Det betyder, at en præjournaliseringsløsning, der integrerer Borgeronline® og kommunens ESDH-system, i endnu større omfang vil reducere opgaven med manuel sagsoprettelse og journalisering.


Hurtigere respons til borgerne
Digitalisering af præjournaliseringsopgaven bygger på en standardiseret måde at journalisere sager på, og det er med til at give en ensartethed i forbindelse med registrering af sagstyper. Automatiseringen og standardiseringen giver mulighed for at give hurtigere respons til borgeren. Uanset om borgeren sender sin ansøgning til kommunen via Internettet, eller printer den ud og sender med post eller afleverer den i kommunens borgerservice.

 

Yderligere information

news.png
Kontakt os

  1. Send
Adobe Gold Solution Partner EMEA
LiveCycleFade.jpg
boldallianceFade.jpg
Dafolo A/S · Suderbovej 24 · 9900 Frederikshavn | Havnegade 39, 1. sal · 1058 København K | Vesterballevej 5 · 7000 Fredericia | Tlf. 9620 6666