|
- med integration til ESDH, digital signatur og processtyring. En række brugervenlige skærmbilleder giver borgere, entrepenører eller andre bygherrer mulighed for at søge om byggetilladelse eller anmelde byggearbejde ved hjælp af en guide, der trin for trin støtter ansøgeren i indberetning af korrekte data. Korte og letforståelige tekster vejleder ansøgeren sammen med en hjælpefunktion, hvor ansøger blandt andet kan finde forklaringer på begreber som byggeskadeforsikring og landzonetilladelse. I forbindelse med indberetningen får ansøgeren information om at vedhæfte bilag, efterhånden som de er relevante for sagen. For at hjælpe brugeren på vej findes eksempler på, hvordan bilag som for eksempel en situationsplan skal se ud. Desuden indeholder ProcesGuiden relevante links til OIS og Arealinformation, hvor brugeren kan finde svar på spørgsmål i forbindelse med indberetning af oplysninger. Dermed sikres, at kommunen modtager korrekte oplysninger og den nødvendige dokumentation for at kunne påbegynde sagsbehandlingen. Hvor der kræves fuldmagt, henvises automatisk til denne, og fuldmagten kan vedhæftes ansøgningen. Testet for brugervenlighed Udvikling af ProcesGuiden er sket i tæt samarbejde med Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet, der har gennemført en række testforløb med henblik på optimering af brugervenlighed. Forsøgene har været med til at optimere brugerfladen, så ansøgeren bruger mindst mulig tid på indberetningen samtidig med, at forstyrrende og uhensigtsmæssige elementer og tekst er fjernet. Udnyt de mange fordele… Kontekstafhængige hjælpetekster sikrer, at ansøger indberetter korrekte oplysninger og tegninger Adgang til offentlige registre hjælper ansøgningen på vej Forklaringer vejleder ansøger med indberetning af tekniske oplysninger Automatisk validering minimerer unødig korrespondance mellem borger og byggesagsbehandler
Digital post og ESDH-integration Alle bilag kan vedhæftes digitalt sammen med ansøgningen, inden den underskrives digitalt og indsendes til kommunen. Ved modtagelse af ansøgningen eller anmeldelsen kan ProcesGuiden sørge for arkivering af sagen i kommunens ESDH-system. De indtastede data håndteres automatisk bl.a. i form af automatisk fremsendelse af kvitteringsskrivelse til ansøger. Automatisering med 2D-stregkoder Ønsker borgeren ikke at indsende ansøgningen eller anmeldelsen via Internettet, kan den i stedet printes og afleveres eller sendes med post til kommunen. Har kommunen tilkøbt en stregkodeløsning, vil oplysninger fra ansøgningen gemmes i en 2D-stregkode. Via en scanner henter kommunen de indtastede oplysninger fra stregkoden og kan derefter fortsætte den digitale sagsbehandling – uden at skulle bruge tid på genindtastning. Ekstramoduler der med fordel kan erhverves: Yderligere information
|