|
|
Selvbetjeningsløsning til ansøgning om - med integration til ESDH, digital signatur og processtyring.
En række brugervenlige skærmbilleder guider borgeren gennem udfyldelse af ansøgning om udvidet helbredstillæg til fodbehandling. Korte og letforståelige tekster vejleder borgeren i forbindelse med indberetning af oplysninger. Løsningen indeholder en valgliste med de fodbehandlere og -terapeuter, kommunen har indgået prisaftale med, så det er enkelt for borgeren at vælge. Kommunen foretager selv ændringer i listen, så den altid er ajour. I forbindelse med indberetning af formueoplysninger kan borgeren vælge at kontakte banken og få en oversigt over sine formueoplysninger og indsende den som en vedhæftet fil sammen med ansøgningen, inden den underskrives med digital signatur og indsendes via Internettet.
Ønsker borgeren ikke at indsende ansøgningen via Internettet, kan den i stedet for printes og afleveres eller sendes med post til kommunen. Når kommunen erhverver en stregkodeløsning og automatisk sagsoprettelse, gemmes alle borgerens oplysninger i stregkoderne, og via en scanner kan kommunen hente de indtastede oplysninger fra stregkoden og fortsætte den digitale sagsbehandling – uden at skulle bruge tid på genindtastning.
*Håndteringen af processer baserer sig på licens fra Adobe Livecycle |