contact-mail.png
Kontakt os

  1. Send
Pressemeddelelse: Forlagsekspedition og distributionsservice for Underskoven
For knap et år siden besluttede Forlaget Underskoven ApS at flytte opgaven med ekspedition og distribution af bøger til Dafolo. Den beslutning har reduceret Underskovens udgifter til bogdistribution væsentligt.

Underskoven, der ejes af Tom Ahlberg – tidligere Skole- og kulturborgmester, Københavns kommune - har i dag ca. 200 titler i deres sortiment. Dafolos enkle og overskuelige prisstruktur og personlige kundeservice var blandt årsagerne til Underskovens beslutning om at skifte bogdistributør. ”Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Dafolo, som yder os en rigtig god service. Vi bliver betragtet som en betydningsfuld kunde, og Dafolo håndterer vores bøger præcis som var det deres egne”, siger forlagschef Tom Ahlberg.


Underskoven tager fortsat imod ordrer fra privat- og erhvervkunder, ligesom boghandlerne naturligvis bestiller bøger via bogportalen.dk. Data overføres automatisk til Dafolos lagerhåndteringssystem, der sikrer hurtig og effektiv ekspedition af ordrer.

Som en del af aftalen får Underskoven adgang til et web site, hvorfra de løbende kan se lagerbeholdningen af deres varer. ”Den enkle og meget funktionelle løsning tiltaler os meget, fordi vi ikke skal bruge tid på at analysere komplekse oversigter eller opgørelser. Vi vil nemlig allerhelst bruge vores tid på mere centrale forlagsopgaver som redigering og udvikling”, bemærker Underskovens forlagschef.


På sigt er der mulighed for, at samarbejdet kan udvides med andre ydelser som f.eks. layout af bøger, trykning af bøger eller markedsføring.

Yderligere information
Direktør Tom Ahlberg, tlf. 3315 0515 / mail forlaget@underskoven.dk
Distributionschef Kim Jensen, tlf. 2080 2813 / mail kmj@dafolo.dk
Adm. dir. Hans Chr. Højslet, tlf. 2080 2850 / mail hch@dafolo.dk

Tilbage
Dafolo A/S · Suderbovej 24 · 9900 Frederikshavn | Havnegade 39, 1. sal · 1058 København K | Vesterballevej 5 · 7000 Fredericia | Tlf. 9620 6666