contact-mail.png
Kontakt os

  1. Send
Pressemeddelelse: Skoleportalen.dk går i luften!
Dafolo har netop lanceret en ny og stærk portalløsning. Én indgang til viden og værktøjer for skoleledere, lærere og SFO-pædagoger – uafhængig af faglige organisationer og helt fri for reklamer.

Dermed kan de tre faggrupper i ro og mag følge udviklingen inden for ledelse, pædagogik, lovgivning og forskning på skole- og SFO-området. Brugerens faglige profil afgør, hvilken del af portalen hun får adgang til. Dafolo samler, udvikler og sorterer indholdet, så det er let tilgængeligt og enkelt at anvende i hverdagen.

Skolelederens GPS til hverdagens beslutningerSkoleportalen.dk er i luften - prøv gratis i 60 dage
Med skoleportalen.dk er skolelederen hurtigt opdateret og får et samlet overblik over gældende lovgivning samt den pædagogiske og politiske udvikling på skoleområdet. Med portalens problemorienterede og kommenterede lovdatabase klædes lederen på til bedre beslutningstagen og konkrete handlemuligheder. Databasen er opbygget enkelt og lettilgængeligt og rummer alle relevante love, bekendtgørelser, vejledninger og sagsafgørelser omkring skolens virksomhed.

 

Velassorteret værktøjskasse til lærere og SFO-pædagoger
For lærere og SFO-pædagoger byder portalen på en velassorteret værktøjskasse med praktiske og konkrete redskaber til udførelse af hverdagens pædagogiske opgaver f.eks. årshjul, skabeloner, refleksionsspørgsmål, arbejdsark, tjeklister, forberedelsesark, evalueringsark samt lege- og læringsaktiviteter. Hertil kommer muligheden for opslag i artikeldatabaser og gratis adgang til tidsskriftet ’Fleksibel læring’ for portalens lærerabonnenter.

Redaktionen – hvem står bag?
Som en af markedets største spillere inden for praksisorienterede udgivelser og materialer til skole- og daginstitutionsverdenen har det været naturligt for Dafolo at udvikle denne webbaserede løsning til digital formidling af viden. Et stærkt team af eksperter og redaktører står bag skoleportalen.dk ved at følge den pædagogiske, politiske og forskningsmæssige udvikling på skole- og SFO-området. Indholdet på skoleportalen.dk er desuden baseret på forlagets mangeårige erfaring med formidling af viden om læring og pædagogik.


Relevant og anvendeligt indhold testet for brugervenlighed
Styrken i skoleportalen.dk ligger således i det målrettede, faglige indhold, der præsenteres på en meget brugervenlig måde. Portalen er udviklet sideløbende med Dafolos deltagelse i projektet ”Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler”, hvor indhold og form løbende er blevet kommenteret og testet, så portalen fremstår brugervenlig og gør det enkelt for brugerne at finde relevant information. Udviklingen af skoleportalen.dk er et led i indfrielsen af Dafolo Forlags strategiske mål om at være med helt i front, når det gælder digitalisering. At formidle via digitale kanaler kræver andre kompetencer end, når det handler om traditionel forlagsdrift. Redaktionelle faggrænser bliver mere flydende, og modtageren bruger kun ganske få sekunder på at vurdere, om indholdet er brugbart. Om udviklingsprocessen siger forlagschef Peter Andersen ”Skoleportalen.dk er en vigtig milepæl for os både i forhold til markedet og styrkelse af vidensniveauet i vores organisation”. ”Vi har glædet os rigtig meget til at kunne præsentere portalløsningen, som er et stærkt alternativ til de faglige organisationers mere generelle services”, tilføjer forlagschef Peter Andersen.


Alle der har lyst til at prøve portalen har mulighed for at få adgang til indholdet uden beregning og helt uforpligtende på www.skoleportalen.dk/gratis60dage

 

Yderligere information
Forlagschef Peter Andersen, telefon 2361 1548, e-mail pea@dafolo.dk

Tilbage
Dafolo A/S · Suderbovej 24 · 9900 Frederikshavn | Havnegade 39, 1. sal · 1058 København K | Vesterballevej 5 · 7000 Fredericia | Tlf. 9620 6666