Dafolo Processtyring automatiserer afvikling og styring af arbejdsprocesser. Systemet kan håndtere alle former for administrative processer i kommunen og understøtter implementering af kommunens leanprojekter i praksis. Dafolo Processtyring kan kobles på
Borgeronline og der igennem understøtte god borgerservice ved at håndtere og automatisere de tilhørende arbejdsgange. Dafolo Processtyring kan digitalisere papirindberetninger fra Borgeronline og sikre en lige så automatisk og digitaliseret arbejdsgang som, hvis kommunen havde modtaget indberetningen elektronisk. Dafolo Processtyring binder kommunens øvrige IT-systemer sammen og kan integreres med ESDH- og fagsystemer, så data og dokumenter fra en indberetning automatisk journaliseres og gemmes på sagen i de respektive systemer. Dafolo Processtyring kan implementeres overalt i kommunen og ikke kun til at understøtte de arbejdsgange, der typisk sker på rådhuset.
Dafolo Processtyring kan kort fortalt medvirke
til at automatisere alt, hvad der automatiseres
kan!
I en tid hvor ressourcerne er begrænsede, og hvor tiden kræver at kommunerne laver store investeringer i IT, kan en investering i Dafolo Processtyring tjene sig selv hjem i løbet af 1-2 år. Hvis kommunen implementerer mange processer i systemet, kan investeringen være tjent hjem hurtigere.
Dafolo Processtyring og integrationer
Borgeronline og Dafolo Processtyring er bygget
til at kunne integreres med alle andre typer af IT-systemer, blot der findes en snitflade, Dafolo Processtyring kan anvende. Dafolo Processtyring integreres typisk med andre IT-systemer igennem standardiserede snitflader baseret på kommunikation via XML og webservices. Andre snitfladetyper understøttes også. Dafolo Processtyring kan anvendes til at danne bro mellem kommunens øvrige IT-systemer ved at sikre, at data integreres og overføres automatisk mellem disse.
Udnyt effekten af gennemførte leanprojekter
I den kommunale sektor går opgavevaretagelse
ofte på tværs af fagområder. Det betyder, at en konkret sag skifter hænder og ansvar mange gange i et sagsforløb. Erfaringsmæssigt giver det udfordringer i forhold til at opretholde et højt kvalitetsniveau med få fejl og hurtig sagsbehandlingstid. Arbejdsgangs-analyser og leanprojekter er grundlaget for at få fjernet overflødige rutiner og have fokus på værdiskabende aktiviteter i processen. Ved hjælp af Dafolo Processtyring høstes gevinsterne af kommunens kortlægning og redesign af arbejdsgange.