|
Blanketmodul til prøvelser og vielser Modulet indeholder et komplet elektronisk blanketsæt til ægteskab og registreret partnerskab samt registre til prøvelsesbog og ægteskabsbog. Der er mulighed for udskrivning af alle tilhørende standardblanketter, der er godkendt af Familiestyrelsen samt kommunens egne vielsesritualer.
|
|
Enkel og brugervenlig opbygning Dafolo Vielse er inddelt i overskuelige kategorier efter kommunens funktion ved vielsen: - Prøvelser, hvor kommunen er prøvelses-myndighed, og hvor vielsen foretages af en anden vielsesmyndighed, samt vielsesattester til anvendelse ved vielser af en eller to danskere i udlandet. Blanketterne omfatter prøvelsesbog, prøvelses- og ægteskabs-attester samt sagsomslag.
- Prøvelser/vielser, hvor kommunen er myndighed både ved prøvelsen og den efterfølgende vielse. Her kan der vælges mellem dansk eller udenlandsk vielse samt partnerskab. Blanketterne omfatter prøvelsesbog, prøvelsesattest, ægteskabsbog, ægteskabsbog duplikat, folkeregister-meddelelse og sagsomslag. Afhængigt af valget er der desuden indeholdt dansk vielsesattest, international vielsesattest eller partnerskabsattest samt vielsestaler på dansk, engelsk eller tysk. Ved udenlandske vielser er folkeregistermeddelelsen ikke inkluderet.
- Vielser, hvor kommunen er vielsesmyndighed, men hvor prøvelsen er udført af en anden prøvelsesmyndighed. Dette afsnit indeholder de samme blanketter som ved prøvelser/vielser med undtagelse af prøvelsesbog og prøvelsesattest.
|
| |
|
Register til prøvelsesbog og ægteskabsbogNår sagsbehandleren har udfyldt blanketterne i en sag og ønsker at gemme disse, lagres prøvelses- og vielsesnumre samt navne i en database, som er adskilt fra de øvrige oplysninger. Sagsbehandleren kan endvidere anvende Dafolo Vielse til at udtrække de 400 numre, som skal udskrives, når antallet er nået. Alle registrerede sorteres i alfabetisk orden efter efternavn, fornavne og nummer. Modulet kan også bruges til søgning i databasen samt sletning af numre og navne, når disse er udskrevet på registrene. 
|
|
StatistikPå baggrund af indtastet periodeangivelse kan sagsbehandleren danne forskellige statistikker, herunder på antal sager oprettet henholdsvis som prøvelser, som prøvelser/vielser og som vielser. Derudover er der mulighed for at udtrække statistikker på borgerlige vielser fordelt på statsborgerforhold, på danskere viet med udlændinge, samt borgerlige vielser, hvor udlændinge af henholdsvis samme og forskellig nationalitet er viet. Yderligere information
|
| |