Bedre borgerservice med elektroniske informationspjecer
Dafolo har udviklet et antal informationspjecer, der kan anvendes som et supplement til de borgerrelaterede blanketter. Pjecerne indeholder nyttige oplysninger til borgerne, og indholdet er skrevet i et sprog, der gør lovgrundlag og regler lette at forstå. Samtidig opdateres indholdet i pjecerne i takt med ændringer i lovgivningen.
Informationspjecerne kan integreres med kommunens eget blanketsystem og gøres tilgængelige via Internettet, så de kan benyttes af både borgere og kommunens sagsbehandlere og medarbejderne i Borgerservicecentrene. Pjecerne kan læses direkte på skærmen eller printes på en almindelig printer.
Der findes i dag 26 informationspjecer udviklet i samarbejde med danske kommuner. Pjecerne købes som en standardpakke – dog sådan, at kommunen får sit eget byvåben eller logo samt adresse på hver enkelt pjece. Ønskes en skræddersyet løsning, hvor kommunen selv redigerer indholdet i pjecerne, kan det også lade sig gøre.
Du er velkommen til at henvende dig til en af vores sælgere for en demonstration af webpjecerne.
Yderligere information